Tips og tricks: Sådan forbereder du din have til vinter 

Vinteren er lige om hjørnet. For alle os haveejere betyder det, at haven skal klargøres, inden frosten sætter ind. Er du endnu ikke gået i gang med det? Eller er du i tvivl om, hvor du skal starte? Så frygt ej! Her får du nemlig nogle tips og tricks til, hvordan du bedst muligt klargør din have. 

Disse tricks bliver også anbefalet af Danmarks Naturfredningsforening. Så hvis du følger dem, er du samtidig med til at bevare og beskytte den danske natur.

1. Genbrug! Men drop genbrugspladsen  

Det lyder måske lidt misvisende. Men ikke desto mindre er det, hvad der er bedst for din have! Alle de nedfaldne blade, visne grene og evt. døde træer skal alle sammen have lov til at blive i din have vinteren over. Bevares, du må gerne rive bladende og kvistene sammen i nogle bunker, og en del af bladende passer også perfekt i din kompostbunke. Men genbrugspladsen skal ikke bruge dit haveafflad. Det skal de små kryb og kravl, pindsvinene, svampene og fuglene i stedet for! Tænk på de nedfaldne blade som ormenes livret. Hvis de skal komme dig til gavn i løbet af foråret og sommeren, duer det ikke, at du fjerner alt deres mad lige op til vinteren!

Lidt det samme kan du tænke på med gamle og døde træer. Selvom de ikke i sig selv ser ud til at være i live, så vrimler det med liv inde i dem! Insekter, svampe og mikroorganismer, der alle sammen er nøglen til en sund jord i din have, lever nemlig af næringsstofferne fra træerne. 

Mange svampe = sund og næringsholdig jord!

2. Nyt i jorden

Den vigtigste huskeregel er, at du skal plante løg og nye træer i jorden, inden frosten sætter ind! Husk hertil at undersøge hvilken jordtype, du har i din have. Dermed er der endnu større sandsynlighed for, at løgene blomstrer i mange år fremad.

Ikke nok med at løgplanter og træer er med til at gøre din have smukkere. Så forsyner løgene din haves insekter med pollen og nektar, og træerne, især hvis det er frugttræer, giver livsvigtig føde til bierne i de tidlige forårsmåneder. Og så kan vi vist ikke komme udenom, at træer og planter ser smukke ud om vinteren, hvis vi er så heldige, at der kommer sne i år.

3. Rengør haveredskaberne

Endnu et vigtigt tip er, at du skal huske at rengøre dine haveredskaber. Det lyde umiddelbart som en kedelig og uvigtig tjans. Men ikke desto mindre er det det, der gør den store forskel for, om du skal ud at investere i nyt i begyndelsen af næste forår. Du undgår nemmest rustent og sløvt havegrej ved at give det en tur med skrubbebørsten og en opvreden klud med sæbevand. Derudover er det selvfølgelig vigtigt, at din græsslåmaskine enten står inde i skuret, eller i hvert fald som det mindste står tildækket tæt op af huset. 

Hvis du kommer til foråret, og haveredskaberne alligevel ikke er helt så gode, som du efterlod dem, kan du sammenligne dine muligheder for at tage et mini lån. Det kan du også gøre, hvis du blot vil forkæle dig selv lidt med en ny kantsaks eller måske en ny græsslåmaskine. Om ikke andet gør gode og solide redskaber dit arbejde i haven langt nemmere og i sidste ende også hyggeligere.