Hvad er en bananflue?
Du har helt sikkert i sommerperioden opdaget bittesmå fluer, som bevæger sig omkring frugtkurven, eller de tomme vinflasker ved vasken, for det er steder bananfluer godt kan lide. De kaldes for en bananflue, men de har også kaldenavne som: eddikefluer, frugtfluer og vinfluer. Hvorfor de har disse navne, er ikke for sjov. For det er lige nøjagtig hvad bananfluerne godt kan lide: Bananer, eddike, frugt og vin. Det er et irriterende dyr, ligesom sølvfisken, som kan være svært at få bugt med.
Hvordan ser en bananflue ud?
De er små, langsomme flyvere, som flyver så det ligner at de svæver. De er bittesmå, ikke mere end 3-4mm lange, og så er de gullige/brune i farven, med gennemsigtige vinger.
Sådan opstår de
Du har helt sikkert prøvet at komme bananfluerne til livs, men alligevel, så dukker de op. Men hvordan foregår det lige? – Faktisk så er bananfluen afhængig af dine madrester, dit frugtkurv med overmodne frugter i. For bananfluerne lægger faktisk sine æg i madresterne.
Det behøver ikke at være en brugt tallerken, det kan være alt lige fra en dråbe vin på køkkenbordet, til en alt for overmoden, (lettere rådden) stykke frugt i frugtkurven. Den finder selv de mindste sprækker i maden, og lægger sine æg der.
Æggene er hvidlige, og kan umiddelbart være svært at se med sit blotte øje. De lægger omkring 25 æg om dagen, og helt op til 200 i en bananflues levetid. Det kræver altså under 1 døgn fra æggene er lagt, til de rent faktisk klækker, bliver til maddiker, og i løbet af 4-5 dage, er de fuldvoksne, og når de så er 24 timer gamle som voksne fluer, så er de altså frugtbare.
Som du kan se, så er en bananflue rimelig effektiv, og det eneste den har brug for, er at du er lidt mindre omhyggelig i køkkenet. Hvis det er tilfældet, kan bananfluen yngle hele året rundt, i de bedste forhold.
Hvor kommer de fra?
Man kan godt have tendens til at tro, at bananfluerne kommer med hjem fra supermarkedet, når vi køber ind. Men det gør de altså ikke. Så snart du får frugten med hjem, ligger frugten i din frugtkurv og modner og gærer. Det kan bananfluen lugte på længere afstand, især når man bor i hus, og derfor kommer den inde når vinduet står på klem. De kommer altså udefra, og gør nytte af deres eminente lugtesans.
Bør man være bekymret for en bananflue?
Hvis du har bananfluer i din bolig, så er de altså ikke farlige. Men ligesom fluer, så kan de sagtens være smittebærere af bakterier, så hvis du har bananfluer i hjemmet, så skynd dig at komme af med dem, men kasser også de frugter, som har ligget tilgængeligt.
Sådan kommer du af med bananfluer
Et meget typisk spørgsmål er, hvordan man kommer af med bananfluer i sit hjem. Og det er faktisk ikke særlig svært. Det er nemlig sådan, at for at man kan blive fri for de små svæve-dyr, så skal man fjerne de ting de godt kan lide, og som de bliver tiltrukket af. Det er primært:
Gamle madrester
Sørg for at rydde op efter dig selv, så der ikke står brugt service fremme i længere tid. Tør bordet af efter det er brugt til maden, så der er ikke er noget sødt til fluerne.
Tøm frugtkurven inden det bliver for gammelt
De fleste familie køber dagligt frugt ind, da det er en god mulighed for sund snack, både til børn og voksne. Men det der ofte sker er, at der bliver købt for meget frugt ind, som ikke når at blive spist, derfor ligger det og bliver overmodent og begynder at gærer, perfekte forhold til bananfluerne. Så køb mindre frugter ind, undgå bananerne, eller spis dem hurtigt, eller drop helt frugtkurven på bordet.
Gå ud med de tomme flasker
Mange af os kan godt lide en øl eller et glas vin om aftenen. Når den er tom, gider vi ikke gå udenfor med den, især hvis man bor i lejlighed. Så vi stiller den bare ved vasken, eller i bryggerset. Det lugter bananfluerne hurtigt, og skynder sig dertil. – Når flasken er tom, så pak den ind i en pose, så bananfluerne ikke kan komme til, eller put den i den nærmeste glascontainer.
Gamle syltede glas
Undgå at have glas stående fremme, som indeholder eddike, eller har indeholdt eddike. Det kan være syltede agurker, rødløg eller rødbeder. Bananfluerne elsker eddike, så når du har sådan et glas, så sørge for at der er låg på, eller put dem, ligesom vinflaskerne, i den nærmeste glascontainer, så en bananflue ikke har noget at komme efter.
Hav en god hygiejne
Det sidste man kan gøre, for at undgå at få besøg af bananfluerne er, at man sørger for at opretholde en god hygiejne i køkkenet. Efter der er lavet mad, så ryd hele køkkenbordet, og få det tørt af med en våd karklud. Sørg for at få alle madresterne af, både på bordpladen og på væggen væk.
Tøm madaffaldsposen hver dag
Dertil ej at forglemme vores mad-kompostbeholder. Vi har alle en madaffalds-beholder i køkkenet med madrester, som bananfluerne er vilde med at besøge. Tøm beholderen jævnligt, så der ikke er noget at komme efter for bananfluerne.
Sådan laver du fælder
Hvis du vitterligt at gjort alt i din magt, for at undgå at bananfluerne er i dit køkken, så er det, at du må ty til fælder. Der findes heldigvis rigtig mange og effektive bananflue-fælder, som er rimelig simple at lave.
Det du skal bruge til alle slags fælder er:
- 1 glas
- Husholdningsfilm
- Eddike, marmelade, vin eller en overmoden banan
Det du gør er, at tage glasset fyld det med en sjat vin, eddike, en glat marmelade eller noget overmodent banan. Så tager du et stykke husholdningsfilm, og lægger over glasset, og eventuelt lukker det tæt til i kanten med en elastik. Så laver du nogle huller i filmen, men det er hér tricket ligger! – For hullerne skal være små nok, til at bananfluen kan komme igennem, men de skal ej være for store til at bananfluen kan komme ud igennem hullet igen. Det kan være svært, men prøv dig frem.
Du kan eventuel lave flere fælder, med noget forskelligt, og stille nær de steder, hvor du normalt ser bananfluer, eventuel ved vasken, frugtkurven eller i bryggeset.
Major thankies for the blog. Great.
Great article.Much thanks again. Really Great.