Når man fælder et træ

Et ungt par flyttede i 90’erne ind i et villakvarter i Nordsjælland, hvor de, efter at have været klemt sammen i en lille lejlighed i København, nu fik fornøjelsen af både en for- og en baghave og dertil rigelig plads. I forhaven stod en høj, flot blågran. Denne var med til at skabe en form for ro i huset og gjorde det privat, da naboerne ikke havde mulighed for at lure ind gennem vinduerne forbi det store træ. Med tiden stiftede det unge par familie og deres tre børn voksede op og legede i skyggen af grantræet. Træet havde bragt meget glæde ind i familiens liv, men træer kan dog ikke leve evigt. Da børnene var blevet store, begyndte træets nåle at visne og dale ned til jorden. Træet, som havde betydet så meget for familien, svindede mere og mere ind og forhaven forsvandt under et lag af lysebrune grannåle. Det stod klart for dem, at de måtte træffe en hård beslutning og få fældet det gamle træ.

Forandring fryder

Da de fældede træet, som havde stået der så længe, føltes det først en anelse mærkeligt. Familien følte sig i en grad eksponeret, fordi de ikke længere kunne rende nøgne rundt i stuen uden at trække gardiner for vinduerne, men til gengæld kom der meget mere naturligt lys ind i huset, nu da den store blågran ikke længere kunne skygge for solen. Det var dog endnu lidt trist at kigge på den afskårede stub, som gemte på mange minder, så den måtte der gøres noget ved. I genboens forhave stod en bred lille stub, der tjente som et bord, hvorpå man kunne stille sin øl, mens man skulle slå græsplænen eller blot mens man fik sig en god snak med naboerne. Dette virkede som et godt samlingspunkt, men på en måde var det bare ikke rigtig for familien at gøre det samme som genboen. De trængte i stedet til at starte helt forfra og besluttede sig derfor for, at sammen med træfældningen, ville de benytte sig af stubfræsning. Med stubfræsning efterlades der nemlig intet andet end et lille hul med savsmuld, som er nemt at fjerne, så man efterfølgende kan give det sted, hvor træet har stået, nyt liv, ved enten at så græs eller plante et nyt træ, som en dag kan vokse sig stort til glæde for den næste familie, som måtte flytte ind på samme grund.