Hvad er bladlus?
Bladlus hedder på latin Aphididae. Det er et lille dyr, som er et hyppigt forekommende skadedyr i Danmark. De oftest i vores haver, hvor de samler sig i store kolonier. De angriber stort set alt i have, træer, buske og planter.
De sætter sig, ligesom med spindemiderne, under bladene og under blomsterknopperne, på for eksempel en rosenbusk, hvortil den begynder at skade planten. Bladlusene suger saften og næringen ud af planten, så planten til sidst går hen og visner, og til sidst dør. Derfor kan selv det smukkeste blomsterbed, hurtigt gå hen og bliver et ynkeligt syn.
Hvis man har angrebne planter i haven, så er det bare om at komme igang med en biologisk bekæmpelse, med de rette midler, og så hurtigt som muligt. Uanset hvad, så kan man risikere, at bladlusene allerede har sat sine spor. Bladlusene kan desuden overføre forskellige virussygdomme, svampevækst og planter kan blive deforme.
Nogle af de typiske bladlus-arter i Danmark er:
- Kartoffelbladlusene
- Bedebladlusene
- Ferskenbladlusene
- Agurkebladlusene
- Rosenbladlusene
- Kornbladlusene
Og deres navne siger lidt sig selv om, hvor de befinder sig henne.
Så hvis du undrer dig over, at dine flotte bede begynder at visne, eller dine agurkplanter begynder at ligne nogle tørre planter, så kan du nogenlunde indikere, hvilken art der er tale om. Det kan også være, at dine planter i vindueskammen er angrebet.
Hvordan ser bladlus ud?
Der er mange forskellige arter af bladlus. De typiske arter af bladlus, som vi ser i vores haver, er de grønne bladlus. De fleste bladlus bliver mellem 2-3 mm lange, men de varierer i størrelsen, de er oftest grønne, men der findes også sorte bladlus. Det afhænger lidt af, hvilken type bladlus har du har i haven, for der findes mange arter på verdensplan, hele 4.500 forskellige arter, og 400 af dem, findes i Danmark.
Mange tror, at bladlusene er i familien med lusene, men det er de ikke. De er i familien med insekten, og er et meget typisk skadedyr i Danmark.
I betragtning af at der findes cirka 450 arter i Danmark, så kan bladlus, varierer i størrelsen, mellem 0,5-6 mm i længden, og farven kan være grøn, som den kan være sort, rød, brun og lettere hvid.
De kan genkendes på deres 5-6 antenner, som den bruges til at føle med, den har to-leddet fødder, samt en snabel, som en bruger til at suge saften med.
Bladlus og myrer
Mange tror, at myrerne spiser bladlusene, men faktisk er det lige omvendt. Myrene beskytter faktisk bladlusene for deres fjender, og det er der en helt særlig grund til.
Myrerne og bladlusene kan faktisk leve i en symbiose, forstået på den måde, at bladlysene suger saft fra planter og træer, og bliver beskyttet mod fjender af myrerne, fordi de til gengæld spiser bladlusenes klistrede afføring.
Så hvor der er bladlus, der er med garanti også en masse myrer. Så hvis du gerne vil bekæmpe myrerne, så fjerner du også bladlusenes forsvar!
Bladlusenes livscyklus
Bladlus er blandt de dyr, som hurtigt kan formere sig fra enkelte bladlus, til mange bladlus, i løbet af ganske kort tid. Udviklingen, og selve bladlusets liv, kan deles op i få trin:
- De store hunner føder levende unger, bladlus uden vinger. En såkaldt jomfrufødsel uden befrugtning. Grunden til det, er, at bladlus fødes med fostre inden i sig, så de ikke skal befrugtes af en han.
- Når planten er godt fyldt, så fødes ungerne med vinger, som vil kunne flyve.
- De unger, som kan flyve, vil finde et nyt bo i haven, og starte en ny koloni.
- Næsten hele året, består bladlusene af mødre, døtre og deres døtre, knap så mange hanner. Men sidst på året, når temperaturen falder, så begynder bladlusene at føde hanner. Hannerne bliver født til én opgave, og sikre, at de såkaldte hvileæg blive befrugtet i efteråret. Æggene der overlever vinteren, kan starte cyklusen forfra, så snart vinteren er ovre.
Hvad spiser bladlus?
Bladlus har brug for en hel særlig bakterietype, som giver bladlusene aminosyre, for at kunne overleve. De er derfor nødt til at have en værtsplante, for at overleve. Her æder bladlus saften fra sirør, heriblandt blandt rødder, og stængler er at foretrække.
Bladlusene afgiver også en afføring på planterne, som andre dyr bliver tiltrukket af. Det er en klistret konsistens, i stil med honning, og kaldes “honningdug”. Den søde afføring tiltrækker nyttedyr, som hvepse, bier, mariehøns og især myrer er specielt glade for det.
Bladlusenes mange naturlige fjender
Når bladlusene ikke har deres faste allierede, myrerne, til at passe på dem, så er de også ganske sårbare overfor en masse andre insekter og fugle. Når vi taler insekter, så vil galmyg, snyltehvepse, mariehøner, svirrefluer, og guldøjer elske at spise bladlus. Tæger er også noget der nyder godt af bladlus, og så er der fugle som musvitten og mejser.
Hvis man har angrebne områder i sin have, så kan det være en god ide at bekæmpe bladlus med en af deres fjender. Det kan for eksempel være mariehønen. Her kan kan købe et dyr, som lever af et skadedyr, hvilket er en god biologisk måde at hjælpe den angrebne plante.
Hvordan kan man bekæmpe bladlusene?
Især efter en mild vinter, vil der opstå mange bladlus, som er parate til at suge al kraft og saft ud af dine planter, derfor skal de bekæmpes, for ikke, at det tager overhånd.
Der findes flere forskellige metoder mod bekæmpelse af bladlus. Hårde angreb med mange lus, kan være svære at rette op på, før det er forsent. Men hvis man ikke begynder på en bekæmpelse, så vil bladlusene bare fortsætte til næste plante.
Bekæmpe bladlus med koldt/varmt vand
At bruge koldt eller varmt vand, kan forebygge mod lusene. Grunden til det er, at lus helst foretrækker at angribe tørre planter. Så hvis du sørge for at dine bede, planter og træer er våde, så vil bladlusene finde et andet sted at spise.
Metoden kan også bruges ved milde angreb af bladlus, men hvis ikke du kan få alle lusene væk, så kan skal der andre metoder i brug. Men er det værd at prøve af. Hvis du har bladlus indendørs, så kan du skylle planten under bruseren.
Insektsæbe
Bekæmp bladlus ved at bruge insektsæbe. Du kan købe en færdiglavet insektsæbe, men du kan også lave den selv.
Det eneste, du skal bruge, er:
- 500 ml vand
- 1 spsk brun sæbe (sæbespåner kan også bruges)
- 1 spsk husholdningssprit (vær dog opmærksom på, at nogle planer ikke kan tåle sprit!)
Fremgangsmåde til din hjemmelavede insektsæbe:
- Bland ingredienser sammen i en sprayflaske
- Ryst flasken
- Din insektsæbe er nu klar til brug!
Her er det en god ide at sprøjte planterne, på overfladen og under. Bladlusene sidder som regel under bladene, og især i plantens topskud.
Hjemmelavet insektsæbe med brun sæbe, er virkelig noget, der er effektivt. Sprøjt på de ramte områder, i tilstrækkelige mængder, og gerne flere steder på planten. Insektsæbe kan både bruges udenfor og indendørs. De fleste lus vil dør efter et kort øjeblik, er der nogen tilbage, kan man fjerne dem med et par bløde havehandsker.
Udnyt bladlusenes naturlige fjender
At rydde mange bladlus ved hjælp af deres naturlige fjender, er en effektiv, naturlig og ikke mindst, biologisk måde at fjerne bladlus. Det er en god måde, at holde fast i naturens gang, hvad angår skadedyr og nyttedyr, og det vil helt naturligt skabe en balance.
Men det kan være svært at tiltrække nyttedyrene selv. Et nyttedyr som snyltehvepse er effektive, fordi de lægger æg i bladlusene, og på den måde udrydder dem. Bladlusenes mange fjender, kan gå ind og rydde, selv store kolonier.
Nyttedyr kan bestilles på nettet. Her kan man bestille svirrefluer, galmyg, mariehøns, og guldøjer. Men der skal rigtig mange til, hvis det værste fald er hændt, og der er mange af bladene, som er angrebet af de små skadedyr. Så hvis du foretrækker en biologisk bekæmpelse, så bør du købe en masse nyttedyr, og efterfølgende væbne dig med en masse tålmodighed, da det tager tid!
Instil dig på, at mange bladlus kan være svære at komme helt af med
Indstil dig på, at det kan være en umulig kamp, at fjerne bladlusene, da der hurtigt kan komme nye til igen. Hvis ikke det virker med nyttedyr, så kan du fjerne bladlus manuelt. Men der vil altid være levende bladlus et andet sted, og det varer ikke længe, før de har formeret sig.
Bladlus kan også angribe drivhusplanter, og de ødelægger planterne hurtigt, hvis man ikke prøver at bekæmpe dem.
Artikel er udarbejdet takket være Samvirke og Plante-doktor.dk.